Opdatering 03-12-2023
3. december 2023
Kære H783-venner
Vejret i Gedser i går ved jeg ikke noget om – vi var i stedet taget til Rungsted med vores tendertrin, der ”bare lige” skal nittes sammen. De kære folk i Rungsted havde tilbudt deres hjælp med at nitte de 2 trinarrangementer sammen. Og i Runsted har man den luksus at have opvarmet værkstedet!!!! Sikke flotte forhold
Egentligt havde vi allerede inviteret os selv for 14 dage siden – en aftale, der desværre måtte aflyses i sidste øjeblik grundet sygdom. Men i går var altså dagen……..
Som i måske husker, var forreste del af tenderundervognen stort set ikke længere eksisterende efter 40 års hensættelse under åben himmel. Det skyldes, at førerpladsens bagende rent faktisk er den del af tenderen. Der er igennem tiderne røget rigtig meget kulstøv nedenunder gulvet og kulstøv sammen med (regn-)vand udgør en aggressiv masse, der fik selv 15mm tykke stålplader til at ruste igennem. Både tenderrammen og lokomotivrammens bagende er tidligere retableret med omfattende pladearbejde og nu er turen kommet til sidste etappe: De udvendige trin på forreste del af tenderrammen, der kommer til at udgøre adgangsvejen til førerhuset.
Disse trinarrangementer, hvis Frichs-tegning er vedhæftet, havde det heller ikke så godt mere og der var allerede i Roskilde-tiden fremstillet nye dele, der ”bare lige” skal nittes sammen med omkring 120 nitter. Og det er dette arbejde, der gik i gang i går. Meget af tiden går med at prøveslå nitterne og lægge en plan, så der nittes i rigtig rækkefølge, så man ikke kommer til at blokere adgangsvejen for enkelte nitter. Og det er alt dette, der under kyndig vejledning blev planlagt i går.
Rungsted har de flottest forhold og stort set alt i værktøj: Det begynder med gasovnen til opvarmning af nitter, fortsætter med et stort udvalg af nødvendige lufthamre samt nødvenige knapmagere, der kommer til at danne nittehovedet på den varme nitte. Og vi fik da også konstateret, at der mangler et stykke værktøj der muliggør at slå nitten tæt op ad trinenes ombukkede kanter. Men intet problem: Stuart lovede at fremstille dette værktøj i løbet af ugen, så vi kan fortsætte (og måske afslutte sceancen) næste weekend.
Forrige
Opdatering 05-11-2023
Nyere