Opdateringer

Opdatering 12-02-2023

Kære H783-venner

Atter en arbejdsdag i kulde i Gedser – en dag hvor det var varmere udenfor end inde i remisen.

Desværre havde vi forfald, så vi besluttede at udskyde vores oprindelige planer om at løfte tenderrammen op på de 2 færdigmonterede aksler. Dette også, fordi reparationen på den store trolje endnu ikke er afsluttet.

En hurtig rådslagning blandt de 6 fremmødte frivillige blev, at Martin ”ofrede” sig igen og fortsatte skrabning af de nytstøbte leje. Han nåede så langt som man kan, uden at være helt færdig. Men lejet er lovet færdigt til næste gang. Udskydelsen af løftet har så den fordel, at vi kan sætte alle hjemmeværende 3 tenderaksler under rammen på en gang.

Jeg selv ”ofrede” mig og malede de 4 færdige akselkasser i sort. ”Ofrede” mig, fordi jeg ikke er særlig glad for at male. Men det SKAL jo gøres.

Thomas havde skaffet en tykkere jernstang i 30 cm’s længde. Den skal bruges til at dreje en ny træktap til lokomotivet, som sælger heller ikke har udleveret. Thomas der er industriteknikker havde planlagt at dreje denne vigtige del på vores drejebænk. Desværre havde vi ikke en platteholder i den rigtige højde. I stedet lovede Thomas at dreje delen på arbejdet, så den er klar som noget af det næste.

Ellers startede vi et tidskrævende projekt op: De nymalede bremsestænger og bremsehængere skal jo samles med splitbolte. Som i kan se af tegningerne, er disse ikke særligt oplysende om hvor mange af disse i hvilke dimensioner der skal bruges. En del er gået tabt – andre er gået til under demontering, hvor vi grundet rust måtte anvende både kræfter, varme og vold. De to industriteknikere Henning og Thomas blev enige om, at det var lige så hurtigt at dreje nye splitbolte end at afrense de tilbageværende brugbare. Nyfremstilling har også den fordel, at vi kan starte på en frisk: Køre en rival i rette dimension gennem hullerne og så dreje nye splitbolte efter dette mål. Mon ikke det bliver godt?

Men det er tidskrævende at finde delene frem, lægge dem op og måle, samt konstatere hvor mange splitbolte i hvilke dimensioner der skal produceres. Dette blev dog klaret så

Henning, Thomas og Peder vil snakke sammen i løbet af ugen, så vi næste gang har de brugbare rivaler klar – ligesom Thomas vil skaffe de rette dimensioner rundstål til både splitbolte samt den bremsestang, som sælger heller ikke har udleveret.

Godt vi kommer til at klare os selv .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *