Ikke-kategoriseret

Opdatering 17-11-2024

Kære H783-venner
 
Jeg må indrømme, jeg ikke ved hvordan vejret var i Gedser i dag. Dette af den simple grund, at jeg af private årsager var forhindret i at deltage i dagens arbejdsdag.
 
Og det er måske lidt ærgerligt, at det netop var i dag. For i dag skriver jeg opdatering nr. 100. Og da jeg kun har modtaget sparsomme oplysninger om dagens resultater bliver netop denne opdatering lidt kort.
 
Det jeg har fået oplyst er, at vores samlesæt for den nye kulbakke blev leveret i onsdags – kun 9 dage efter aflevering af skærefiler til smedefirmaet Dansk Stålplade Teknik A/S i Svogerslev. Tak til Eskild Gotfredsen for hurtig og smidig ekspedition.
 
I dag begyndte man så at sammenføje de 3 dele så de er klar til blive svejst på hullet i kulkassen, hvor den hører hjemme. Jeg synes fotoet af disse arbejder ser lovende ud.
 
Om gutterne også har fortsat skvulpepladeorgiet og om man har prøvet at ”bjærge” nogle trykluftrør til tenderen i graven, er jeg uvidende om.
 
Men der sker noget – vi fortsætter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *