Opdatering 06-04-2025

Foråret var i Gedser i går og havde efterladt en del solskin i dag. Desværre var temperaturen faldet til omkring 8 grader. Men hvad gør det, når der venter fysisk arbejde?

Efter vi sidste gang blev færdig med begge vandpåfyldehuller, fortsatte vi i dag med at lave dækket til venstre for kulkassen. I husker tidligere fotos indefra vandkassen, der med al tydelighed viste gennemtæringer i de plader, man går på under klargøring m.v. Stykkerne, der skal fornyes er så lange, så man ikke kan klippe et passende stykke af en standardplade, Så vi har valgt at lægge 2 plader af halv længde i forlængelse af hinanden. Mens vi sidste gang fik skåret ud til den ene plade, fortsatte vi naturligt nok med at skære ud til den anden. Denne gang blev arbejdet besværliggjort, idet en ”ildsjæl” tidligere havde svejst nogle lapper over de værste huller. Omkring disse lapper var skæringsarbejdet dobbelt så dybt. Godt vi har dækket os ind med rigeligt med skiver til begge størrelse vinkelsliber. Og så skulle vi – igen – sørge for, ikke at komme til at skære den afstivning over, som pladen hviler på: Afstivningen er en del af den bærende konstruktion.

Alting lykkedes – dog måtte vi igen konstatere, at alting tager længere tid end man ønsker sig………..

Da pladerne så omsider kunne svejses fast, gik Martins automat-svejsehjelm i stykker og ville ikke længere blænde ned. Og den svejsehjelm, der findes på værkstedet led af samme mangel. Så måtte vi nøjes med at hæfte pladerne fast for så at svejse næste gang.

Resten af arbejdsdagen samlede vi så vores skrotplader i vores skrotcontainer – det kan jo være, det bliver til penge også

Men vi har prøvet at gå på venstre side af kulkassen: Det føles som en lettelse ikke længere at skulle undgå de rustne og gennemtærede områder.