Opdatering 11-01-2024
13. januar 2025
Kære H783-venner
Godt nytår først og fremmest!
Og vi kan berette, at der var omkring 0 grader i Gedser, krydret med en kraftig blæst. Men man mærker ikke kulden ret meget, når man laver fysisk arbejde.
Først og fremmest blev arbejdet med at afmontere dele fra førerpladsens bagvæg – eller tenderkassens forvæg om man så vil – stort set blev afsluttet. Der mangler nu ”kun” at fjerne 12 knækkede bolte – et arbejde som Peter W tager sig kærligt af og som han indkøber værktøj i form af bor til. Det blev afmonteret flere inspektionsklapper samt enkelte beslag. Disse ligger nu i en kasse og venter på at blive sandblæst og malet.
VI HAR BRUG FOR JERES HJÆLP (1): Apropos sandblæsning af disse smådele: Er der nogen af læserne her, der har eller har adgang til en sandblæsekabine, som vi må få adgang til for at blæse en 20-25 smådele? Eller der er måske en af jer, der ville gøre det for os? Så hører vi gerne nærmere………
Og apropos beslag: Vi har fået meddelelse fra teknisk skole, at de har færdigproduceret beslagene til det nye værktøjsskab, som Rasmus har overtalt en maskinsnedker til at producere for os. Han venter bare på beslagene, før han kan komme i gang. Så der kommer snart mere om dette.
Jeg selv havde taget opgaven med at forberede samt påbegynde med at rekonstruere rammerne øverst i vandkassen lige under vandpåfyldeklappen. Vi startede med venstre side og begyndte med at opstille stillads op af arbejdsstedet. Et af de vedhæftede fotos viser tilstanden før jeg gik i gang. Som det kan ses, så er bageste og yderste stykke så godt som uskadt – ikke noget, som sandstrålen ikke kan reparere på. MEN de forreste og inderste stykker var så angrebet af tidens tand, så de skulle bortskæres og resten slibes og forberedes til påsvejsning af erstatningsstykker. Jeg vedhæfter et par fotos fra september 2023, der viser de ruskaller, der gemte sig der, hold på fugten og således fremmede nedbrydningsprocessen. Der er også et par fotos fra processen undervejs, men dagen endte med at vi er klar til at tilskære de manglende stykker fra en plade vi har på lager, samt isvejse den. Jeg behøver ikke at fortælle, at mødet med rusten og den store vinkelsliber har bevirket, at jeg er øm i begge underarme samt har været mere end glad for det netop overståede varme bad.
For dem, som vandpåryldeklappen og rammen ikke giver mening, så er der vedhæftet udsnit af Frichs tegning om dette. Men kort fortalt, så er der en aflang rektangulær åbning i toppen af hver side af vandkassen. Disse åbninger er omkranset af pladestykker i 5mm tyk plade i 75mm’s højde. Og det er ca halvdelen af disse plader, der skal skiftes.
Ovenpå sidder så selve vandpåfyldeklappen, der kan åbnes og lukkes fra førerpladsen via en aksel, der er lejet bages i 3 hængsler og som klappen er fastgjort til.
VI HAR BRUG FOR JERES HJÆLP (2): Jeg har vedhæftet uddrag af tegninger fra Frichs, der viser disse hængsler. Alle 3 er af en Roskilde-frivillig i sin tid skåret over og det bortskårne er blevet smidt ud – alt over den lille streg mangler. Er der mon nogle af jer med adgang til de fornødne maskiner, der kunne tænkes at ville fremstille 3 nye hængsler til os? Eventuelt vil det venstre lodrette stykke med rørstumpen i toppen være nok. Kontakt os gerne, hvis du på denne måde vil give et nap med.
Forrige