Opdatering 07-01-2023
Kære H783-venner
Selvom jeg skulle passe mit arbejde i dag, så afholdt det ikke 4 gæve gutter af at tage til Gedser og fortsætte projekt H783 også i 2023.
For Martins, Mortens og Jørgens vedkommende stod den primært på at skrabe lejer til de 3 hjemmeværende tenderaksler, så tenderrammen kan komme på egne hjul inden pladsen optages af lokomotivhjul og den 4 tenderaksel, der alle sammen i hvert fald skal have efterset lejerne.
Det er en stor fornøjelse at høre, at der nu er 4 færdigskrabede lejer klar, mens de foreløbigt sidste 2 – herunder det nystøbte – skulle være stærkt på vej. Det tyder på, at inden vi får set os om, så kan tenderrammen løftes på egne aksler. Vi glæder os.
Peter fortsatte – og afsluttede – projekt skær gevindene op på lokomotivets fjederstave, så affjedringen kan justeres, når rammen til sin tid igen hviler på egne hjul.