Opdateringer

Opdatering 04-07-2021

Kære H783-venner

Nu er jeg her igen og skriver om, hvad der er sket i Gedser i dag: Vi fik løftet lokomotivrammen. Dog ikke i hele højden fordi vi gerne vil gå med livrem og seler. Som det måske kan ses af mine fotos taget med telefonen nøjedes vi med at løfte lokomotivrammen 1-2 cm fra deployerne, som den har hvilket på de sidste mange år. Dette for lige at være sikker, at løftetårne, løftebjælker og ikke mindst gulvet holder til belastningen. Planen er så, at Peder, Peter W og Ole dukker op i næste weekend og fuldfører planen: Lokorammen skal i vejret så den er klar til at hjulene kan blive trillet ind under den. Indtil hjulene kommer og der er lavet lejer er det planen, at tenderrammen får en plads under lokorammen.

Jeg selv bliver simpelt hen nødt til at holde ferie fra Gedser, idet der den 15.7. ankommer et nyt familiemedlem, der i løbet af nogle uger lige skal sluses ordentligt ind i rytmen her i huset. Og selvom opdateringerne drejer sig om hårdt arbejde og fremskridt på lokomotivet, så har jeg ikke kunnet lade være med at lægge endnu et billede op af en repræsentant for det hvalpekuld, jeg for tiden følger meget nøje.

Jeg håber, Peter og de andre også tager nogen fotos i mit fravær, så i kan holdes opdateret.
Indtil da: Kan i have en lang, varm sommer derude i det ganske land – ja i den vide verden, fordi vi også har medlemmer/følgere helt i USA.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *